Velkommen

Logo

Den Magiske Gryde er et foreningsbaseret non-profit børnehus med plads til 35 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn.

Grundet børnehusets størrelse, kan vi tilbyde en nærhed og varme, der ikke er muligt i større børnehuse. Vi arbejder for at være lokalt forankret og bruge lokalområdets muligheder for natur, motion og ture i det fri. Vi prioriterer at børnene hver dag får bevæget sig og brugt deres krop på en måde som er udfordrende og sjov for dem. Vores fokus på idræt, motion og bevægelse i hverdagen kommer til udtryk via:

  • at der som en del af hverdagen gennemføres indendørs aktiviteter, der tager udgangspunkt i materiale. Materialet er med til at gøre det sjovt og motiverende for børnene at træne deres kropslige færdigheder,
  • at legepladsen benyttes hver eneste dag uanset vejrforholdene for at sikre at børnene får mulighed for at udfolde sig fysisk,
  • ugentlig gymnastik for de største børnehavebørn i nærliggende gymnastiksal,
  • ugentlige gåture i den omkringliggende natur med fokus på fysisk aktivitet, natur og årstidernes gang.

Det betyder, at børn i Den Magiske Gryde får bevæget sig meget hver eneste dag og at der er voksne til stede, der er opmærksomme på, hvor vigtig motorisk stimulans er for både vuggestue- og børnehavebørn i hverdagen. Den Magiske Gryde er startet d. 1. Marts 2015 og ovennævnte tiltag igangsættes løbende, således at de forventes at være fuldt igangsat i foråret 2019.

Normering

  • Pædagogtimer: 230 (incl. leder 37 timer)
  • Pædagogmedhjælpertimer: 65

Legeplads